Livet skal give mening og værdi. Der skal være energi, samt overskud til at klare de mange udfordringer. Jeg tilbyder klarsynsessions og forløb som vil lette dig.
Et bedre liv kræver et nyt mindset og det gør ondt at bryde med vaner. Der kræver styrke og et tillidsfuldt fællesskab.
Selvledelse igennem intuition er et af dine væsentligste udviklingspotentialer når du har dit daglige gang og virke i erhvervslivet.
Børn og unge er sensitive og sårbare. De fortjener et bedre liv og det skal vi som forældre sørge for, at de får.
At kunne mestre dig selv i respekten for dig selv, andre og for livet i det hele taget, kræver meget. Du må tappert og modigt få dig til at hænge sammen i hverdagen. Hvor skal den tapperhed og det mod komme fra. Inde fra din kernekraft, dit centrum, dit omdrejningspunkt.
Jeg ser på hverdagens udfordringer som tests, der skal udvikle dig og gøre dig mere robust som menneske.
Derfor må være villig til at være sårbar, så du kan være åben og sensitiv for at kunne opdage de virkelige naturlige menneskelige ressourcer, du har som skal gøre dig mere robust.
De kvaliteter, evner, talenter og gaver som du allerede har i dig, skal trækkes frem, så de kan styrke dig.
Du skal lære dig selv bedre at kende, for at kunne stå stærkere i dig selv i din sårbarhed. Intuition, klarfølelse, klarsyn, klarhørelse er naturlige evner, du får aktiveret, når du får bevidst kontakt med din indre kernekraft.
Du skal kende dine værdier, vove at vise dem og være villig til at gøre det, der skal til, så du kan føle dig tryg i dig selv i samspil med andre.
For at du bedre kan løfte de opgaver som er dit stillet og for at du kan sætte grænser for dig selv og andre, må og skal du have hele dig selv med.
Din hjerne er ikke altid rigtig klog og tankerne kan løbe afsted med dig. Så du har brug for blive bevidst om dine principper, der virker som fyrtårne, som du skal og kan bruge, når du skal i sikker havn.
Dit liv handler om at opleve, udleve og dele med andre. Hvordan lever du dit bedste liv uden at gå på for mange kompromiser, der holder dig fast i destruktive psykologiske mønstre kan være en gåde, der kræver koder at låse op. Dem finder vi til dig.
Din indre styrke, er den kraft, den strømkilde, den oplader, der giver dig energi og overskud til at få modet til at leve det liv, som du gerne vil leve.
Mod kræver overskud og du må finde ud af, hvordan du kan hvile mere i dig selv, så styrkes modet stille og roligt igennem din kernekraft og essens.
Det giver dig indsigter og erkendelser, som gør at du bliver til et dygtigere menneske med større klarhed og visdom i livet, som du kan videreudvikle dig igennem i samspil med andre.