1. Giver kun råd, der er konstruktive, konkrete og som stiller eleven/kunden bedre.
2. Viser accept og indlevelsesevne for elevens/kundens livsituation.
3. Forstår og udviser respekt for elevens/kundens udviklingsprocesser.
4. Har stor ansvarlighed i forhold til faget og elevens/kundes interesse.
5. Udviser høj moral og etisk adfærd.
6. I besiddelse af en god skelneeven i formidlingen.
7. Selvjustits. Fysisk og psykisk sund samt i mental balance.
8. Adskiller klarsynet rådgivning fra anden rådgivning.
9. Har tavshedspligt
10. Udviser professionalisme.
11. Retten til at afvise en elev/kunde, hvis det vurderes at samarbejdet ikke giver mening og værdi.
Hvordan vælger du en klarsynet/clairvoyant?
Jeg har selv søgt mange klarsynede/clairvoyanter, for at lære meget mere om mig selv og mit fag. Der har været mange forskellige oplevelser og set i bakspejlet har jeg en samlet vurdering af de oplevelser og en konkret holdning, som jeg vil dele med dig her.
En ting du skal være særligt opmærksom på er, at ethvert menneske ser livet ud fra eget perspektiv. Det betyder, at selv en klarsynet/clairvoyant kun kan se ud fra sit eget og kan have egne problematikker, som endnu mangler forløsning. Hvis den enkelte klarsynet/clairvoyant selv mangler at få renset ud, bearbejdet traumer, opløst blokeringer, kan det blokere for den rette formidling.
Jeg tror på, at den klarsynet/clairvoyant, som du vælger altid vil vise dig meningen og kan give dig noget af værdi. Måske er det ikke altid det, du forventer og kan tænke dig til, men det har helt sikkert sat en proces igang i dig. Derfor er det vigtigt at du gør et grundigt forarbejde i valget.
Vigtigst af alt er at bruge din intuition. Den kan du altid stole på. Dernæst at bruge din sunde fornuft og vide, at ingen andre mennesker kan vise dig en facitliste til dit liv. Du kan blive bekræftet og få en masse gode råd, men det er altid vigtigt, at du tager ansvar og træffer dine egne valg.
At undersøge anbefalinger og anmeldelser vil altid være at foretrække. Men mennesker er forskellige. Så hvad der er godt for den ene, behøver nødvendigvis ikke at være godt for en anden. Det har noget at gøre med kemien mellem mennesker. Så derfor skal du altid selv mærke godt efter, når du skal vælge, og det kan være en god ide at tage personlig kontakt til den klarsynede/clairvoyanten inden tidsbestilling, hvis du er i tvivl. Du kan evt først stille dig selv følgende spørgsmål og undersøg.
1. Hvilken menneskelig erfaring og baggrund har den klarsynede/clairvoyanten?
2. Giver det vedkommende beskriver enten på hjemmeside eller i en personlig samtale ræssonans?
3. Hvad har du egentlig selv brug for svar på?
4. Hvilket kompetence og speciale har den klarsynede/clairvoyanten?
5. Føler du dig tryg ved den klarsynede/clairvoyanten og mærker du tillid?
Hvis du efterfølgende kommer i tanke om noget, som der gør dig urolig. Så tag kontakt til den klarsynede/clairvoyanten igen og vær ærlig, så du kan få den hjælp, som du har brug for til at finde ro.